Politijagt endte i jernpille

Biljagt gennem København endte med en anholdt narkopåvirket chauffør - en smadret Mercedes og en trist patruljevogn

Biljagten sluttede her i Delfingade ved Nyboder. (Foto: Anthon Unger)
Biljagten sluttede her i Delfingade ved Nyboder. (Foto: Anthon Unger)

I første omgang forsøgte politiet her til morgen på normal vis at stoppe en bil i indre København for at se chaufføren efter i sømmene. Men i stedet måtte patruljevognen speede op og sætte i en biljagt efter Mercedes'en, hvis fører helt tydeligt ikke ønskede at tale med lovens lange arm.

Det var en borger, der ved ottetiden i morges kontaktede politiet, fordi personen havde set en noget påvirket mand vælte ind bag rattet i en bil på Nørrevoldgade. Ikke nok med det havde bilen heller ingen nummerplader på.

- Da vi forsøgte at bringe bilen til standsning speedede han op, og så måtte vi følge efter, forklarer Ordenspolitiets centrale vagtchef hos Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Politijagten foregik ad Nørrevoldgade, videre ad Østervoldgade men endte dog i Delfingade ved Nyboder, da chaufføren bragede ind i nogle jernpiller for enden af gaden.

- Herefter forsøgte de to mænd i bilen at flygte, men vi fik indhentet dem og anholdt dem. Den ene formoder var påvirket af narkotiske stoffer.

Men heller ikke patruljevognen slap billigt fra biljagten. Patruljevognen havnede ligeledes i tæt nærkontakt med jernpillerne og var umulig at få fra stedet igen ved egen hjælp.

- Vores vogn havnede i en pille og kunne ikke selv køre derfra. Men ingen dog kom til skade, siger vagtchefen.

1 af 2 To mænd blev anholdt efter flugtforsøg fra bilen. Den ene var formentligt påvirket af narkotiske stoffer. (Foto: Anthon Unger)
2 af 2 Biljagten sluttede her i Delfingade ved Nyboder. (Foto: Anthon Unger)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere