Nabo til slave-rede: Det er uhyggeligt

Ivo Christensen har set alle slags mænd som sex-kunder i den klamme sex-rede i Vanløse

Denne seddel på størrelse med et visitkort gav pigen til politiet, da de kom for at befri hende. Foto: Politiet
Denne seddel på størrelse med et visitkort gav pigen til politiet, da de kom for at befri hende. Foto: Politiet

Det er så langt fra en elskovsrede, som man kan komme. Alligevel har der været et rend af alle typer mænd i den klamme og uhygiejniske slave-rede, hvor en 19-årig litauisk pige har været holdt som slave i mere end en uge.

- Det er alle slags mænd. Nogle af dem ligner ligefrem kontorfolk, siger Ivo Christensen, der har været nærmeste nabo til huset i 27 år. Selv bor han i et ryddeligt og nydeligt hjem med en stor græsplæne med hvide bellis, der popper op.

En verden til forskel fra den uhygiejniske rotterede inde ved siden af.

Politiet mener, at en bagmand har skaffet rækken af mænd, som den 19-årige litauiske pige skulle give sex mod betaling.

Se TV: Her er slavereden

Huset ligger lige ved Vanløse Station. For omkring fem år siden flyttede en pakistansk mand ind med sin familie, men de seneste par år har han lejet ud til alle mulige, skiftende mennesker. På postkassen står adskillige udenlandsk klingende navne.

Ubehageligt
Det er også de seneste par år, der har været bordel i kælderen med skiftende udenlandske piger. I lang tid har der været en blå neonskilt med ordene 'åben', men det har ikke været der et stykke tid.

Læs også: Kvindes bøn om hjælp: Jeg bliver holdt som sex-slave

- Det er uhyggeligt. Det er ubehageligt at vide, at der er en, der har været fanget derinde, siger Ivo Christensen til ekstrabladet.dk.

Han så tilfældig ud af vinduet, da politiet slog til mod huset i går, hvorefter han så 3-4 unge, udenlandske piger komme ud med små kufferter og blev kørt væk i en af politiets blå kassevogne.

Han gør sig ikke nogen illussioner om, at det nu er slut med bordel hos naboen.

- Det bliver hurtigt fyldt op igen. Men det er jo et frygteligt svineri derinde, og mændene har larmet ad helvede til, siger han.

1 af 5 Ivo Christensen er nabo til slave-reden, som han kalder 'noget værre svineri'. Foto: Benjamin Kürstein
2 af 5 Foto: Benjamin Kürstein
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Denne seddel på størrelse med et visitkort gav pigen til politiet, da de kom for at befri hende. Foto: Politiet
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere