Mand i koma efter arbejdsulykke

En 26-årig mand blev klemt i en grab på eb lastbilkran på Samsø

En 26-årig mand fra Midtjylland ligger i koma efter en arbejdsulykke på Samsø.

Ulykken skete onsdag eftermiddag i Tranebjerg, da manden arbejdede med en grab, som var monteret på en lastbilkran.

Da manden på et tidspunkt stak overkroppen ind i grabben, lukkede den om hans brystkasse.

Personer på ulykkesstedet vurderede umiddelbart efter ulykken, at manden var død, men pludselig var der livstegn.

Redningsfolk blev alarmeret og fik ham fri, og med en helikopter blev han fløjet til traumecentret på Skejby Sygehus.

- Manden ligger nu i koma på Skejby Sygehus, oplyser politikommissær Mogens Brøndum til ekstrabladet.dk.

Den 26-årige arbejdede på egen hånd, og Arbejdstilsynet undersøger nu ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere