Baby-salg var en joke

En 19-årig kvinde fra Høje-Tåstrup har erkendt, at hun indrykkede annoncen i Den Blå Avis

Det var denne annonce, som den 19-årige kvinde lagde på Den Blå Avis onsdag aften. (Screendump fra Den Blå Avis)
Det var denne annonce, som den 19-årige kvinde lagde på Den Blå Avis onsdag aften. (Screendump fra Den Blå Avis)

En usædvanlig uigennemtænkt joke.

Det blev udgangen på 'Barn til salg' annoncen i Den Blå Avis onsdag aften.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland har torsdag formiddag været i kontakt med en 19-årig kvinde fra Høje-Tåstrup, der har erkendt, at hun i går sammen med nogle veninder i kådhed indrykkede annoncen i Den Blå Avis.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden har oplyst, at hun ingen børn har, og intet tyder derfor på, at hun rent faktisk har haft et barn til salg.

Politiets jurister vil nu vurdere, om der er grundlag for at sigte kvinden for noget.

Ifølge annoncen, der blev lagt på www.dba.dk onsdag aften kl. 19.02, kunne moderen ikke forsørge sin lille datter og ønsker derfor at sælge hende.

Annoncen lød som følger:

'Hej.

Da jeg ikke kan forsørge min datter mere vil jeg gerne finde en sød familie til hende.

Det svært for mig at give hende væk men hvis nogen kan tilbyde hende et bedre liv end mig så vil jeg gerne det. hun er lige nu 8 mdr gammel. så hvis det har interesse så skriv venligst så skal du få mit nummer hvis jeg finder dig relevant'.

Annoncen blev fjernet efter en time onsdag aften.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere