Hundredevis af svin døde i gårdbrand

En voldsom brand har hærget en gård for for Vejle. Hundredevis af svin skal aflives

(Foto: Googlemaps)
(Foto: Googlemaps)

Cirka 300 fedesvin er formentlig gået tabt ved en voldsom gårdbrand i Østjylland, der først blev slukket mellem klokket et og to i nat.

- Men det er lykkedes at redde 1200 andre i svin i en tilstødende bygning på gården på Vongevej 47 i Tørring nord for Vejle, oplyste vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus natten til torsdag til Ritzau.

- 150 er blevet aflivet. Resten (af de 300 -red.) skal undersøges for, om de har taget så meget skade, at du også skal aflives, siger Jesper Duus tidligt her til morgen til ekstrabladet.dk.

Svinene har både fået røg- og brandskader.

- De var tæt på branden, siger Jesper Duus.

Der blev slået alarm om ilden ved 20.30-tiden onsdag aften, og ilden i en staldbygning og en produktionsbygning var en overgang så voldsom, at brandfolkene ikke kunne trænge ind.

Derimod gik gårdens beboelse fri af flammernes hærgen.

Årsagen til branden er ikke kendt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere