Vanvidsbilist manglede penge

Den 33-årige mand, som politiet mistænker for tirsdag at køre en 56-årig kvinde ned, prøvede ihærdigt at sælge sin bil, da han er i pengemangel

Vanvidsbilisten prøvede at komme af med sin Audi A8 for 25.000 kroner, i stedet endte den med at køre en 56-årig cyklist i døden (Privatfoto)
Vanvidsbilisten prøvede at komme af med sin Audi A8 for 25.000 kroner, i stedet endte den med at køre en 56-årig cyklist i døden (Privatfoto)

Tirsdag aften blev en 56-årig kvindelig cyklist kørt ned og dræbt af en brutal vanvidsbilist i en hvid Audi. Den 33-årige mand, som ejer køretøjet, er mistænkt for at have siddet bag rattet. Men ifølge hans egen forklaring, som kom frem under grundlovsforhøret i Glostrup, var det en mulig køber af bilen, som førte Audien og altså ikke ham selv.

Læs også: Vanvidsbilist dræbte kvinde med 181 km/t

Den 33-årige er tydeligvis i pengemangel, for han prøver ihærdigt at komme af med den store Audi A8, som efter uheldet dog ikke er mange penge værd.

Ved du noget? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (koster alm. sms-takst)

Sigtede indrykkede derfor en salgsannonce dagen før det fatale uheld, fordi han ville sælge sin store bil:

- Da jeg står og mangler penge, skal den ud af huset hurtigst muligt, skriver han i annoncen.

Læs også: Kvindelig cyklist dræbt af vanvidsbilist

Bilen er ikke indregistreret i Danmark med derimod i Spanien. Den 33-årige sælger lover dog ,at alle papirerne er i orden. Prisen for den store luksusflyder er 25.000 kroner, men sigtede er åbenbart i så stor pengemangel, at han også tager imod bud på under det beløb.

At politiet ikke kunne følge med den store Audi, da den tirsdag aften undslap politiet i Rødovre, kommer heller ikke som den overraskelse. Audi A8'eren er nemlig udstyret med en V8 motor på 300 hestekræfter, hvilket giver bilen en topfart på 250 km/t.

1 af 2 Audi'en er udstyret med en V8 motor og 300 hestekræfter. (Privatfoto)
2 af 2 Vanvidsbilisten prøvede at komme af med sin Audi A8 for 25.000 kroner, i stedet endte den med at køre en 56-årig cyklist i døden (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere