Vanvidsbilist dræbte kvinde med 181 km/t

Den 33-årige mand, som tirsdag aften angiveligt mejede ind en kvindelig cyklist og dræbte hende, nægter sig skyldig

Ifølge den sigtede var det slet ikke ham, som kørte bilen (Foto: Kenneth Meyer)
Ifølge den sigtede var det slet ikke ham, som kørte bilen (Foto: Kenneth Meyer)

En 33-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i Retten i Glostrup, hvor han er sigtet for at have kørt så hasarderet, at han mejede ind i den kvindelige cyklist, Birgit Helmer Rosenhagen, der blev dræbt på stedet.

Læs også: Vanvidsbilist dræber kvinde

Da han ankom til grundlovsforhøret var det iført hospitalstøj og med en ostemad i hver hånd. Han rystede så voldsomt, at hans ben konstant hoppede op og ned, og man kunne se, at han havde et plaster efter et drop på den ene hånd.

Manden nægter sig skyldig i hændelsen, som han dog har meget svært ved at huske.

Ifølge den sigtede skulle han have samlet en person op, som han havde mødt i en rygeklub i Brønshøj. Han skulle nemlig købe en stjålet cykel af ham, mens cykelsælgeren godt kunne være interesseret i at købe den sigtedes bil.

Læs også: Kvindelig cyklist dræbt af vanvidsbilist

Netop derfor var det ifølge den sigtedes forklaring, heller ikke ham som kørte bilen, men derimod manden han havde mødt i rygeklubben.

Desværre kan den sigtede ikke huske, hvor føreren af bilen pludselig forsvandt hen, eller at de skulle have ramt en cyklist.

- Jeg synes, der var et eller andet med, at den snurrede rundt. Kan den passe, at den snurrede rundt på taget, spurgte han, hvorefter han flere gange gentog, at:

- Det næste, jeg kan huske, er noget med et firma. Og så var der en læge, der sagde, jeg skulle sove.

Den store Audi A8, som blev brugt til vanvidskørslen, er ejet af den sigtede. Men på trods af at han er dansk, sad der spanske plader på bilen.

Tirsdag aften jagtede politiet den ældre Audi A8, som den sigtede ejer, i Rødovre, hvor den kørte hasaderet. Politiet kunne dog ikke følge med den store Audi, som ifølge undersøgelser af skridmærker fra bilen ikke har kørt under 181 km/t og ikke over 196 km/t. Kort efter mistede føreren af bilen herredømmet og ramte den 56-årige kvindelige cyklist, som blev dræbt på stedet.

1 af 2 Det var denne mands bil, som i går aftes dræbte en kvindelig cyklist i Rødovre, dog siger han, at det ikke var ham, der kørte (Privatfoto)
2 af 2 Ifølge den sigtede var det slet ikke ham, som kørte bilen (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere