Fire anholdt for drab på Blågårds Plads

Værebro-folk sigtes for medvirken til drab

Den 19-årige Zoubir Aoussar blev dræbt af skud ved Blågårds Plads i marts. (Foto: Anthon Unger)
Den 19-årige Zoubir Aoussar blev dræbt af skud ved Blågårds Plads i marts. (Foto: Anthon Unger)

Politiet har i dag anholdt fire figurer, der sigtes for medvirken til drabet på 19-årige Zoubir Aoussar.

Drabet skete på Blågårds Plads 13. marts i år.

De fire anholdte er i alderen 22 til 24 år og har ifølge politiet tilknytning til en kriminel gruppering fra området omkring Værebro ved Bagsværd i Københavns nordlige udkant.

Læs også: Bandernes København

Det oplyser bandeenheden ved Københavns Politi.

Grupperingen har gennem længere tid ligget i konflikt med grupperingen fra Blågårds Plads på indre Nørrebro.

Læs også: Bil fundet udbrændt efter drab

Kilder med indsigt i miljøet mistænker desuden Værebrofolkene for at stå bag et andet drab begået dagen inden drabet på Blågårds Plads.

Her blev 19-årige Mahad Abdulqadir Abdi dræbt af skud i københavnerbydelen Husum.

Hverken Zoubir Aoussar eller Mahad Abdulqadir Abdi var ifølge kilderne med i inderkedsen af de grupperinger, der ligger i krig med Værebro.

Drabet er dog indtil videre uopklaret.

Samme nat, hvor Zoubir Aoussar blev dræbt, blev en figur fra Tingbjerg-grupperingen forsøgt skudt i Vallensbæk syd for København. Det har ekstrabladet.dk tidligere beskrevet.

Det er nærliggende, at Værebro-grupperingen også står bag det drabsforsøg.

Drabsforsøget er dog uopklaret, og politiet har ingen spor i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere