Nomadefamilien har givet livstegn

Vigtig mail: Moderen til den efterlyste nomadefamilie har endelig givet livstegn fra sig til kommunen

Det er i en mail til souschefen Charlotte Jensen i Børne- og Kulturafdelingen ved Langeland Kommune, at moderen fra den efterlyste nomadefamilie endelig har givet livstegn fra sig efter længere tids flugt.

Mailen blev sendt kl. 08.55 i morges og var så kortfattet, som den overhovedet kunne være:

- Sagens sendes til advokat., var det eneste, der stod i mailen.

Se også: Lillesøsteren: Børnene skulle være fjernet forlængst

En mail, som Charlotte Jensen umiddelbart er glad for trods dens fåmælte indhold.

- Vi har jo været i tvivl om familien overhovedet har modtaget vores brev om tvangsundersøgelsen, fordi vi jo får alt retur. Men nu ved vi jo så i det mindste, de ved, de er efterlyst og at familien altså er klar over at tvangsundersøgelsen er blevet besluttet, forklarer Charlotte Jensen.

Læs også: 4-årig vejer kun 11 kilo

Hun sender nu, som moderen - der har afsendt mailen - opfordrer til, sagens akter til den navngivne advokat fra Odense.

Rent juridisk betyder moderens mail desuden, at beslutningen om tvangsundersøgelsen af de fire små børn altså er blevet forkyndt for forældrene, hvilket giver politiet hjemmel til at hente børnene, så snart politiet har lokaliseret familien.

Læs også: Nomadefamilie stadig på flugt

Hvor de fire børn på 1, 2, 4 og 5 år befinder sig med deres hollandske far og danske mor vides endnu ikke. Fyns Politi er endnu ved at undersøge, om man skal offentliggøre billeder af familien for at finde frem til deres opholdssted.

Så sent som i fredags kunne ekstrabladet.dk fortælle, hvordan familiens fireårige pige kun vejer 11 kilo - og skulle have været til undersøgelse på sygehuset men aldrig dukkede op - til stor bekymring for bl.a. den læge, der havde tilset den undervægtige pige. Langelands Kommune kan ikke på nuværende vurdere, om børnenes tilstand evt. er kritisk eller ej.

Ved du noget om nomadefamilien? Så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere