Mand mistænkt for tyveri fra ældre på Fyn

Retten har varetægtsfængslet en 37-årig mand for at forhindre ham i at stjæle fra ældre i fynske plejeboliger

En 37-årig mand fra Svendborg har tilsyneladende så svært ved at holde fingrene fra ældre menneskers ejendele i plejeboliger forskellige steder på Fyn, at en dommer ved Retten i Svendborg tirsdag varetægtsfængslede ham i tre uger.

Politiet sigter manden for fire tyveriforsøg, der i alle tilfælde er gået ud over ældre beboere i ældre- og plejeboliger i Ørbæk og i Nyborg.

Manden er tidligere straffet for berigelseskriminalitet, blandt andet tyveri og forsøg på tyveri fra ældre- og plejeboliger. Derfor ønskede politiet ham varetægtsfængslet for at forhindre ham i at lave mere kriminalitet af den slags.

Manden erkender sig skyldig og protesterede ikke over varetægtsfængslingen, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere