Aneurisme: Ung kvinde døde under eksamen

Den 'tikkende bombe' i hjernen: Aneurisme kan dræbe som et lyn fra en klar himmel

Da Island stillede op til Melodi Grand Prix i år var det med en mindesang. Sjonni Brink skulle have sunget, men blot 12 dage før konkurrencen faldt han død om i sit hjem. I stedet var det hustruen og vennerne, der stillede op for Sjonni med bandet 'Sjonnis Friends'.

Det var et aneurisme - en hjerneblødning - der kostede islændingen Sjonni livet få dage før hans livsdrøm skulle opfyldes.

Aneurisme er en udposning på en blodåre i hjernen. Hvis udposningen brister udløser det en invaliderende, eller dræbende hjerneblødning.

En foreløbig obduktion i sagen om den 19-årige Kevins død på et diskotek i Købernhavn i weekenden tyder på, at han døde som følge af et aneurisme.

Det sker jævnligt, at tilsyneladende raske unge mennesker pludselig segner døde om.

Forskere fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital har bl.a. gennemgået samtlige dødsfald i Danmark blandt 12-35 årige. Der er ca. 1 dødsfald per år for hver 100.000 sportsfolk.

I meget sjældne tilfælde er det aneurismer der brister i hjernen på grund af den fysiske anstrengelse, det fx er at løbe. Det behøver endda ikke at være en voldsom fysisk anstrengelse, der kan få det tynde væv i aneurismen til at springe.

I 2008 døde en ung mand i det sydlige Jylland under et toiletbesøg.

I 2009 døde den 44-årige programchef Nora O'Brien under arbejdet med at indspille et pilotafsnit af en tv-serie for NBC.

Hun klagede over svimmelhed, besvimede og døde.

Herhjemme blev Pernille Bækgaard, der var kok, kendt da hun deltog i Robinson-Ekspeditionen i 2005. Året efter deltagelsen fik Pernille Bækgaard konstateret et aneurisme på hovedpulsåren. Den blev opereret i november 2006, men siden fik hun mange følgesygdomme. I 2007 døde Pernille Bækgaard efter at have ligget i respirator i 34 døgn.

Tragedien rammer som et lyn fra en klar himmel. Man kan gå længe med et aneurisme uden at registrere det og ofte er der intet forvarsel.

I 1995 døde en 18-årig kvindelig studerende under en eksamen. Hun skulle have været op til sidste fag inden sommerferien, men den unge kvinde segnede død om for øjnene af sin censor og lærer.

Trods hurtig indsats var der intet at gøre. Den dygtige og vellidte kvinde var død på stedet af et bristet aneurisme.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere