Ét slag og du er død

Kevin Jelsdal døde natten til søndag af en aneurisme i hjernen, men bare ét uheldigt knytnæveslag kan ifølge en retsmediciner tage livet af en person

Den foreløbige obduktionsrapport på Kevin Jelsdal viser, at en aneurisme i hjernen blev årsagen til hans uheldige død. (Privatfoto)
Den foreløbige obduktionsrapport på Kevin Jelsdal viser, at en aneurisme i hjernen blev årsagen til hans uheldige død. (Privatfoto)

Lørdag aften tog Kevin Jelsdal sine venner under armen og drog i byen for at fejre en kammerats 20 års fødselsdag. Hvad han ikke vidste var, at en udposning på hjernen ville briste, præcis samtidig med at han modtog tre slag af den 19-årige T., og tage livet af ham.

Den foreløbige obduktionsrapport viser nemlig, at det ikke var de tre knytnæveslag, som var dødelige, men derimod en af Kevins blodårer i hjernen den var gal med.

Læs også: Obduktion: Derfor døde Kevin

- En del mennesker har en udposning på en blodåre i hjernen, og hvis væggen er tyk nok til, at den ikke brister, kan de gå gennem livet, uden at der sker noget, fortæller professor ved Retsmedicinsk Institut, Hans Petter Hougen til ekstrabladet.dk.

Men er man så uheldig, at blodårens væg ikke er tyk nok til at holde på kroppens livsvigtige røde væske, kan det gå helt galt:

Læs også: Ung kvinde døde under eksamen

- Det der normalt sker er, at en pludselig blodtryksstigning kan få den til at briste. Det kan være, hvis man løfter noget, sidder på toilettet, eller bare hvis man ligger og sover. Man behøver altså ikke at blive ramt af noget, for at den brister, siger Hans Petter Hougen.

Selvom dit hoved ikke gemmer på en aneurisme, vil selv et simpelt knytnæveslagsmål stadig kunne tage livet af dig, så længe det rammer et helt bestemt sted.

Læs også: Kevins venner på Facebook: Han bliver hævnet

- Generelt vil jeg sige, at man normalt ikke dør af at få et par på hovedet. Så ville alle boksere jo også dø. Men hvis man rammer lige bag øret, kan man være så uheldig, at der kommer et lille brud på den øverste nakkehvirvel, hvor et af blodkarerne op til hjernen går, og så kan der opstå en blødning. Men det er meget sjældent, det sker, fastslår retsmedicineren.

Også andre små ting kan dog få en slåskamp til at ende med dødelig udgang for en af parterne.

Flere kriminalsager vidner nemlig om at et enkelt skub, et spark eller et slag kan blive fatalt for både offer og gerningsmand.

Døde tre dage efter spark
Således efterforskede Københavns Politi en sag om en mand, der var blevet slået på kæben, men var faldet og havde slået sit hoved ned i en kantsten. Voldsofferet kom hjem i sin lejlighed og her faldt han død om af en blodansamling i hjernen.

Og i en anden sag blev en 23-årig mand varetægtsfængslet efter, at han med gummisko på havde sparket en til to gange til en mand, der generede nogle børn på en legeplads. Ulykkeligvis døde manden tre dage senere, fordi der var gået hul på milten, viste det sig. Han var nemlig stærkt medtaget af mange års stofmisbrug.

- Spark er i sig selv grov vold og man skal gøre sig klart, at man løber en risiko for at offeret får en alvorlig skade. For man ved aldrig hvad en anden person 'kan tåle', sagde politiet den gang.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere