Brønderslev-forældre lånte penge i datterens navn

Den 21-årige datter blev ikke kun voldtaget, vanrøgtet og tæsket. Hun er også endt i RKI, fordi forældrene lånte en formue i hendes navn

Den 21-årige datter blev misbrugt på alle tænkelige måder af sine forældre - også økonomisk. (Foto: René Schütze)
Den 21-årige datter blev misbrugt på alle tænkelige måder af sine forældre - også økonomisk. (Foto: René Schütze)

Den 21-årige kvinde, som startede Brønderslev-sagen, da hun meldte sine forældre til politiet, blev tæsket, voldtaget og holdt indespærret af sin far og stedmor.

Og nu er det kommet frem, at hun også fik smadret sin økonomi af de mennesker, der burde have passet på hende.

Op mod 200.000 kroner
De dømte forældre lånte en formue i hendes navn, og hun er af den grund endt i RKI-registret.

Læs også: Børnenes lidelser rager ham en papand.

Bistandsadvokaten for den nu 21-årige kvinde har endnu ikke fuldt overblik over, hvor meget forældrene har lånt i hendes navn eller tvunget hende til at låne.

- Det er ikke alt, der er kommet frem endnu. Der er også noget gæld til skattevæsenet, og det har de ikke været i stand til at sende til mig. Mit umiddelbare skøn ligger er et sted imellem 150.000 og 200.000 kroner, siger bistandsadvokat Mona Meelberg til TV2/NORD.

Læs også: Advokater: Giv Brønderslev-børn erstatning.

Vicestatsanklager Michael Møller Hansen var klar over det økonomiske bedrageri, da sagen kørte mod forældrene, men valgte at lade være med at blande det ind i straffesagen.

Ikke et væsentligt forhold
- Det er sådan, at når man tager stilling til så stor en sag som den her, så vil der altid være nogen ting, som man ikke tager med, fordi man ikke kan blive ved. Sagen har fyldt rigeligt i forvejen, og der har jeg så skønnet, at det ikke var forhold, som var væsentlige for vurderingen af sagen her, så derfor har jeg ikke taget det med, siger han til TV2/NORD.

Der er strafudmåling tirsdag aften.

1 af 2 Faren, Harry, er kendt skyldig i bl.a. vold og voldtægt af sin datter. Han får sin straf tirsdag aften. (Privatfoto)
2 af 2 Den 21-årige datter blev misbrugt på alle tænkelige måder af sine forældre - også økonomisk. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere