VIP-bordel åbner i pænt villakvarter

'Bøsse-gangsternes' pragtvilla i Næstved bliver nu indrettet som sex-klub i luksusklassen

Den mondæne villa bliver rammen om en eksklusiv sex-klub i Næstved. (Foto: Per Ramussen)
Den mondæne villa bliver rammen om en eksklusiv sex-klub i Næstved. (Foto: Per Ramussen)

Snakken går blandt Næstveds bedre borgerskab.

En af de bedst beliggende ejendomme i byen er ved at blive indrettet som VIP-bordel med reception og ringeklokker til værelserne, skriver sn.dk.

Læs også: Bøsse-gangstere bag ny kæmpe-fup

Ifølge sexklubbens hjemmeside, der ligesom ejendommen er under opbygning, kommer 'Adriana', 'Alice', 'Catalina' og 'Shana' til at tage imod de velbeslåede kunder.

Den erotiske ombygning bliver ikke mere pikant at, at 'bøsse-gangsterne' Henrik og Bo Madsen er indblandet.

Læs også: Biler er set i mystisk sag om forsvunden

Ifølge Sjællandske er Bo Madsens direktør for Hellerup Invest 02 ApS, der ejer den mondæne ejendom. Hans samlever Henrik Madsen er ikke set siden den 11. november sidste år.

Begge er indblandet i sager om svindel for millioner af kroner.

Læs også: Mystik om forsvundet storsvindler

De liderlige besøgende får en fantastisk udsigt, når de checker ind i den 412 kvadratmeter store villas 13 værelser. Derfor ligger den offentlige ejendomsvurdering da også på hele 7,35 mio. kroner.

Det har ikke været muligt, at indhente en kommentar fra bordellets ejere, da telefonen bliver smidt på, når vi præsenterer os som ekstrabladet.dk.

Til gengæld ser det ud til, at kunderne glæder sig til, at 'Club Udsigten' åbner. På klubbens digitale gæstebog har blandt andre 'Jesper' givet sit besyv med:

- Glæd jer fokes, udsigten ud til vandet samtidig med du starter med svensk og får en omgang græsk til sidst !! skriver han.

Ved du noget om den kommende sex-klub og dens ejerforhold? Så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Henrik Haugberg Madsen har været forsvundet siden den 11. november 2010. (Privatfoto)
2 af 2 Den mondæne villa bliver rammen om en eksklusiv sex-klub i Næstved. (Foto: Per Ramussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere