Levakovic-medlem bæltefikseret på Sct. Hans

Voldsomme trusler sendte 25-årig i fiksering under varetægtsfængsling

Tre ansatte var ikke nok til at pacificere Angelo Levakovic. Efter flere timer slap tålmodigheden op, og den 25-årige blev bæltefikseret.

Det var billedet 19. juli 2010, hvor den 25årige sigøjner var anbragt på Sct. Hans Psykiatriske Hospital i forbindelse med sin varetægtsfængsling.

tiltalt for trusler mod 16-årig
Episoden er med i anklageskriftet mod Levakovic, der ved Københavns Byret er tiltalt for en række forhold.

Retssagens groveste forhold drejer sig om, hvor den tiltalte sammen med to foreløbigt ukendte gerningsmænd tvang en 16-årig dreng med på en rundtur i København.

Her skulle den 16-årige skaffe penge. Rundturen endte med, at den 16-årige blev udstyret med et støtteben fra en cykel.

Således udstyret blev han derefter sendt ind i en 7/11 butik, som den 16-årige skulle røve.

Selv nægter den 25-årige sig skyldig.

Voldsomme trusler
Under varetægtsfængslingen var den 25-årige anbragt på Sct. Hans, hvor han 19. juli sidste år var meget voldsom.

- I kan bare vente jer til jeg kommer ud. Så skal jeg nok finde jer, lød truslerne, har et af vidnerne forklaret.

- I kan bare komme ind på Nørrebro, så har jeg en kugle til jer hver, lød en af de andre trusler.

Den tiltalte fortsatte med urolig opførsel på Sct. Hans.

Det kulminerede 17. november, hvor han ifølge tiltalen stak af.

Under en pause i retssagen henvendte den 25-årige sig til Ekstra Bladets udsendte.

I høflige vendinger gjorde han rede for, at han ikke brød sig om at se sit navn i medierne og, at han ikke ønskede omtale af sagen.

Sagen begyndte sidste tirsdag. Efter planen afgøres skyldsspørgsmålet i dag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere