Togpassager sparket i skridtet

En 55-årig mand fra Esbjerg blev overfaldet i toget natten til søndag

En 55-årig mand måtte natten til øsndag tage vejen forbi skadestuen på vej hjem, efter at han var blevet overfaldet i toget og sparket i skridtet. Det skriver jv.dk.

Den 55-årige esbjergenser sad i toget med 6-8 unge, der ifølge ham var ret provokerende.

På Esbjerg Station kunne manden ikke få togets dør op, og det fik en af de unge, en 20-årig fra Fanø, til at råbe ad ham. Den 55-årige råbte igen, hvilket fik den unge mand til at slå løs på ham med knytnæver og give ham et spark i skridtet.

Den 20-årige mand blev ifølge jv.dk anholdt og har overnattet i detentionen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere