76-årig dræbt i trafikken ved Hejnsvig

En bil med et ældre ægtepar kørte frem for ubetinget vigepligt og blev torpederet i siden


Vis stort kort

En 76-årig mand er lørdag eftermiddag blevet dræbt i en trafikulykke i Hejnsvig nær Grindsted. Mandens hustru er desuden kommet alvorligt til skade under ulykken og er i livsfare. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete klokken 11.30 i krydset mellem Ribe Landevej og Kirkevej en smule vest for den lille by.

- Det ældre ægtepar overholder ikke deres ubetingede vigepligt, da de kører ud fra Kirkevej, og bliver herefter ramt af en større personbil, som kommer på Ribe Landevej, fortæller Jesper Duus til ekstrabladet.dk.

Føreren af bilen som kørte ind i ægteparret er ikke komme alvorligt til skade.

Værre ser det ud for den ældre mands hustru, som sad på passagersædet, da bilen blev påkørt. Kvinden er 74 år gammel, og politiet fortæller, at hun er i livsfare efter uheldet.

- Hun er kommet alvorligt til skade, og er blevet overført til sygehuset i Esbjerg, fortæller vagtchef Jesper Duus.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere