Bordelbrand: - Pigerne stod i min seng og skreg

Tre mænd er blevet anholdt i sagen om en bordelbrand i Slagelse - udlejeren er dybt rystet over hændelsen

Her ses et af de nedbrændte bordelværelser (Foto: Per Rasmussen)
Her ses et af de nedbrændte bordelværelser (Foto: Per Rasmussen)

- Pludselig stod to af pigerne i min seng og skreg . Da vi nåede ud i køkkenet, lød der et brag - og hele lortet brød i brand. Så var det ellers bare om at komme ud.

Peter Lauridsen og hans søn sov i en lejlighed oven over massageklinikken i det tidligere missionshus i Slagelse, da tre hætteklædte mænd tidligt i går morges kastede kæmpemæssige molotovcocktails ind i lokalet, hvor to spanske og en dansk prostitueret var på arbejde.

Tre personer anholdt
Tre yngre mænd er i dag blevet anholdt i sagen.

- De er anholdt på baggrund af vores efterforskning, og vi skal nu tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, eller om de skal løslades, siger efterforskningsleder Søren Ravn fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

- Det sker, når vi er færdige med at undersøge deres forhold, siger efterforskningsleder Søren Ravn fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

Prøvede at berolige pigerne
- To af pigerne var vågne, fordi de havde vagten. Den tredje sov. Jeg forsøgte at berolige dem, så vi kunne komme i sikkerhed uden at gå i panik, fortæller Peter Lauridsen, der er medejer af ejendommen og har boet der i den seneste halve snes år.

Bodyguard for pigerne - Jeg har sagt til pigerne , at de altid kan kalde, hvis de får problemer med kunderne.

Jeg har da også af og til måttet hjælpe dem, hvis nogen blev for besværlig. Mange af kunderne er jo psykisk handikappede, som godt kan blive lidt aggressive, når de kommer for at få taget trykket.

Læs også: Bordelmutter: Jeg er blevet forfulgt

- Men det her overgår alt, hvad jeg tidligere har oplevet.

Nu er det sgu ikke sjovt længere, siger den 54-årige gravemester til Ekstra Bladet.

- Pigerne har fortalt mig, at gerningsmændene pludselig bankede døren ind og smed en eller flere dunke fyldt med brandbar væske ind i lokalet. En af pigerne fik ligefrem noget af væsken ud over sit ene ben. Men heldigvis kom ingen noget til ved det vanvittige attentat, som kunne have fået katastrofale følger, siger Peter Lauridsen.

Chikaneret af udlændinge
Han tilføjer, at pigerne nogle gange er blevet chikaneret og opsøgt af unge udlændinge, der har forlangt beskyttelsespenge for at lade dem være i fred.

- Jeg ved ikke, om det er dem, der står bag. Det kan lige så godt være en af pigernes kærester, der pludselig er blevet jaloux på det, hun beskæftiger sig med. Vi må blot håbe, at politiet finder de skyldige, siger Peter Lauridsen.

Forsøg på mordbrand
Efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger til Ekstra Bladet, at politiet betragter attentatet som et forsøg på mordbrand. Men helt præcist hvorfor det lige skulle gå ud over 'Diamantpigerne' er stadig et spørgsmål:

- Vi arbejder stadig på at klarlægge motivet. Lige nu kan jeg ikke oplyse noget om det, siger Søren Ravn.

Se Peter Lauridsens reaktion i klippet ovenfor...

1 af 2 Peter Lauridsen er manden, som lejer det tidligere missionshus ud til 'Diamantpigerne' (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Her ses et af de nedbrændte bordelværelser (Foto: Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere