TV: Her kører rambuktyve ind i Illum

Se det spektakulære indbrud i København

Her kører rambuktyve i morges ind i Illum i København.

Politiet har frigivet overvågningsvideoen i håb om, at billederne kan hjælpe i efterforskningen.

Tyvene bakkede deres bil, en hvid/beige Mercedes Benz sedan, ind i Illum's indgangsparti, så dørene blev knust kl 0520.

Gerningsmændene kunne herefter skaffe sig adgang til stormagasinet.

Læs: Flugtbil fundet

Vidner har set to biler køre fra stedet i høj fart – henholdvis en sort bil, der undkørte mod Højbro Plads, samt en hvid sedan, der også er kørt fra stedet i høj fart, oplyser politiet.

Bilen, der blev brugt som rambuk, har regnr. AW 47 209. Den er meldt stjålet i Lyngby den 7. juni 2011.

Den blev fundet kl. 0920 efterladt på Euro-park grus-parkeringen, Bryghusgrunden ved Frederiksholms Kanal.

Bilen var uaflåst, og den havde skader på bagenden. Bilen vil nu blive undersøgt for evt. spor.

Politiet har kun et sparsomt signalement af en mulig gerningsmand, der beskrives som mand, iført hvid hættetrøje med guldtryk.

Tyvene fik en større mængde Pandora-smykker.

I foråret gik et lignende rambuktyveri ud over en af Pandoras egne butikker på Strøget. Her slap tyvene afsted med smykker for 500.000 kroner.

Har man oplysninger om det nye kup: Københavsn Politi eller 114

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere