Røg gennem autoværn og ud i grøft

Fløjet til Rigshospitalet i helikopter

En mand kom onsdag morgen galt afsted i en soloulykke på Frederikssundsvej ved Ølstykke i Nordsjælland.

Politi og redning blev alarmeret klokken 06.42.

- Hvad der gik forud for ulykken, ved vi ikke, men manden kørte gennem autoværnet og endte i grøften. Han klagede over smerter i nakken, og på grund af myldretidstrafikken, der kunne betyde, at det kunne tage lang tid at få manden bragt på hospitalet, rekvirerede vi en helikopter, der fløj ham til Rigshospitalets Traumecenter, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen, til ekstrabladet.dk.

Manden var alene i bilen, og ingen andre trafikanter var impliceret i ulykken.

På grund af arbejdet med at fjerne den havarerede bil og for at give helikopteren mulighed for at lande blev Frederikssundsvej spærret i begge retninger efter ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere