Optrådte som luder og rullede kunden

Brian Kenneth Eriksen, der bl.a. er tiltalt for forsøg på mordbrand, udgav sig for at være luder - og rullede kunden

Brian Kenneth Eriksen er tiltalt for bl.a. mordbrand og for at have udgivet sig for at være luder - hvorefter han rullede kunden(Foto: Per Rasmussen)
Brian Kenneth Eriksen er tiltalt for bl.a. mordbrand og for at have udgivet sig for at være luder - hvorefter han rullede kunden(Foto: Per Rasmussen)

- Det kender jeg ikke noget til. Motellet siger mig ikke noget. Heller ikke mandens navn.

Brian Kenneth Eriksen, 33, tiltalt for forsøg på mordbrand sidste år i Korsør mod ekskæresten Nina Haburg og hendes familie, optrådte nærmest som en forfulgt uskyldighed, da retten i Næstved i dag tog hul på nævningesagen mod ham og to kammerater.

Læs også: Offer for brandattentat ødelagt af selvmordstanker

Hotte Pia
Udover branden, der var tæt på at koste fem mennesker livet, er Brian Kenneth Eriksen blandt meget andet tiltalt for at have lokket en sexhungrede mand til stævnemøde på Motel Wittrup i Albertslund for tre år siden – efter først at have udgivet sig for at være luderen ’Hotte Pia’ på en datingside på internettet.

Da den forventningsfulde kunde havde indbetalt 400 kroner på tiltaltes konto og senere troppede op på motellets værelse 60 for at få opfyldt sine ønsker, var det ikke Pia, der åbnede.

Truede sig til 5000
I stedet mødte manden, ifølge anklageskriftet, Brian Kenneth Eriksen, som med en pistollignende genstand truede sig til hyren på 5000 kroner samt et sygesikringsbevis.

Læs også: Ekskæreste: Send ham i fængsel resten af livet

Anklageren Line Scharf var meget interesseret i at høre, hvorfor Brian Kenneth Eriksens kontonummer og tidligere telefonnummer figurerede i sagen.
- Det er mine numre. Men jeg aner ikke, hvordan de er havnet der, svarede den 33–årige, som også er tiltalt for at have truet sit offer med ordene: ’Du skal ikke finde på at anmelde mig, for ellers finder jeg dig igen’. Den uheldige kunde skulle have vidnet i går, men udeblev.

Hængte ekskæreste ud
Brian Kenneth Eriksen skal ifølge anklageskriftet også have krænket en tidligere kærestes blufærdighed ved at lægge intime fotos af hende ud på en erotisk hjemmeside på internettet – lige som han opgav hendes adresse og telefonnummer, så hun blev kimet ned af ukendte mænd, der ønskede sex med hende.

Sagens hovedforhold om forsøg på mordbrand bliver først behandlet i retten i næste uge.

I det indledende retsmøde nægtede både Brian Kenneth Eriksen og hans medtiltalte kammerater Helal Mohamad, 26, og Peter Hasle Sørensen, 39, sig skyldige i brandstiftelse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere