Cirkuskaravane kørte som spøgelsesbilist

På vej ind til Frederikshavn endte Cirkus Benneweis' karavane i den forkerte retning af vejen

En hel cirkuskaravane fra Cirkus Benneweis kom tidligt onsdag morgen på afveje, da den kørte ind i Frederikshavn. (Arkivfoto: Finn Frandsen)
En hel cirkuskaravane fra Cirkus Benneweis kom tidligt onsdag morgen på afveje, da den kørte ind i Frederikshavn. (Arkivfoto: Finn Frandsen)

En hel cirkuskaravane kom tidligt onsdag morgen på afveje, da den kørte ind i Frederikshavn.

Cirkus Benneweis' kørte simpelthen mod kørselsretningen, da cirkus med elefanter, heste og artister omkring klokken fem kørte ind i byen, skriver DR Nordjylland.

De mange cirkusvogne kørte formentlig over i den forkerte vognbane ved et vejarbejde, fortæller vagtchef Ted Andersen fra Nordjyllands Politi.

En politipatrulje blev sendt af sted og fik ledt cirkuskaravanen over i det rette spor. Politiet oplyser, at cirkuskaravanen trods en tur i den forkerte retning ikke gav problemer for trafikken, da kun få biler er på vejene på det tidspunkt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere