Ville redde sejler - kom selv i nød

Tre mænd måtte reddes i land af brandvæsenet efter fejlslagen redningsaktion

Intentionerne var gode, men evnerne rakte ikke helt, da to mænd mandag aften ville redde en tredje person, der var kommet i nød, da vedkommendes jolle kæntrede 300 meter ud for Skovshoved Havn nord for København.

- To andre sejlede i en jolle ud for at redde den nødstedte person, men deres båd kæntrede også, så vi havde pludselig tre nødstedte personer i havet og slog alarm og rekvirerede hjælp fra Søværnets Operative Kommando, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen, til ekstrabladet.dk.

Alarmen lød klokken 20.42.

Men allerede en lille halv time efter var de tre nødstedte personer reddet op på land af dykkere fra Københavns Brandvæsen, der havde sat en hurtiggående gummibåd på vandet, som hurtigt nåede frem til de tre, der plaskede rundt 300 meter fra land.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere