Syg dykker evakueret fra skib

Rigshospitalets trykkammer skal nu behandle syg dykker, der er hentet med redningshelikopter

En redningshelikopter gik søndag eftermiddag i luften for at hente en syg kvindelig dykker fra et skib ud for Frederikshavn.

Hos forsvarets fælles redningscentral i Aarhus oplyser man, at der er tale om en fritidsdykker, der er fløjet til Rigshospitalet i København.

På traumecentret råder man over et trykkammer, der kan bruges i behandlingen af dykkersyge.

Kvinden er medlem i Frederikshavn Sportsdykker Klub, oplyser Erik Pedersen, der er formand for dykkerklubben, overfor nordjyske.dk.

Helikopteren landede omkring klokken 16.30 på Rigshospitalet, og søndag blev kvindens tilstand beskrevet som stabil.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere