Danske sejlere reddet fra irsk uvejr

Storm, søsyge og motorstop bragte et par danske sejlere i knibe. De er nu slæbt i sikker havn

To danske sejlere måtte natten til søndag reddes i land af redningsbåde ud for Irlands vestkyst.

De to mænd var ifølge avisen Irish Examiner på vej fra øgruppen Azorerne til den irske by Kinsale, da de ved to-tiden om natten anmodede om hjælp.

På det tidspunkt stormede det i området.

- Båden var i alvorlig fare. Motoren var sat ud, det ene besætningsmedlem led af langvarig søsyge og resten havde ikke sovet i 48 timer, sagde en talsmand fra det irske redningsvæsen.

Danskernes sejlbåd blev slæbt ind til Castletownbere, hvor de kunne få lægehjælp.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere