Computer-reparatør tog nøgenbilleder af kunder

Mac-specialist installerede et hemmeligt spion-prgram på de bærbare computere, han reparerede

Computerreparatør Trevor Harwell blev afsløret i at spionere på kvinder via et program, han hemmeligt havde installeret på deres computer. Foto: AP Photo/Fullerton (Calif.) Police Department)
Computerreparatør Trevor Harwell blev afsløret i at spionere på kvinder via et program, han hemmeligt havde installeret på deres computer. Foto: AP Photo/Fullerton (Calif.) Police Department)

Datamaskinreparatøren Trevor Harwell tog hemmelige billeder af sine kvindelige kunder via et spionprogram ved navn Camcapture, som han installerede i kvindernes computere, når han skulle reparere dem.

På den måde kunne han sidde derhjemme og få 'inspirerende' billeder af kvinderne, mens de tog tøjet af eller gik i bad.

Læs også:Spionprogram i computer afslørede tyv

For han var nemlig oven i købet så smart, at han havde designet programmet sådan, at det sendte systemadvarsler til kvinderne med ord som: 'Du bør snart reparere den interne sensor. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så forsøg at placere din bærbare computer i nærheden af varm damp i flere minutter for at rense sensoren' - og hvad var så mere naturlig end at tage den med ud i badeværelset til et godt, langt bad.

Tusindvis af billeder
Men fidusen blev opdaget, og i onsdags blev Trevor Harwell arresteret og fyret fra sit arbejde som Mac-specialist i reparatørfirmaet Rezitech i Los Angeles-området. Det skriver Associated Press.

Politiet har fundet tusindvis af billeder på Harwells computere og identificeret adskillige af ofrene, som alle er kvinder fra Los Angeles og Orange County.

Han er nu sigtet for grov datakriminalitet og bedrageri, men er foreløbig løsladt mod en kaution på 50.000 dollar, skriver AP.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere