Boede med sin døde søster i ugevis

En 63-årig psykisk ustabil mand fra Køge fortsatte med at bringe mad til sin døde søster, der lå i soveværelset

Lokalpolitiet i Køge fandt tirsdag liget af en 59-årig kvinde i et parcelhus i Køge, skriver DAGBLADET Køge. Kvinden, der boede sammen med sin 63-årig bror, havde på det tidspunkt været død i over en måned.

Ifølge naboerne var søskende-parret tilbagetrukne og psykisk ustabile, og politiet vurderer, at der næppe er tale om en forbrydelse.

- Det her er en dybt sørgelig social historie, men vi har ingen grund til at tro, at der er noget mistænkeligt ved kvindens død, siger vicepolitikommissær Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet var huset generelt beskidt og rodet, og der strømmede en forfærdelig stank ud fra soveværelset. Da politiet åbnede døren, fandt de liget af den 59-årige kvinde, der formentlig har været død i over en måned. Liget var dækket af fluer og for længst gået i forrådnelse. På et natbord stod en tallerken med mad, og ifølge politiet havde den 63-årig mand fortsat med at bringe sin søster mad, længe efter hun var død.

Den 63-årige mand er nu indlagt på et psykiatrisk hospital, mens kvinden er blevet kørt til obduktion på retsmedicinsk institut for at fastlå dødsårsagen. Ifølge politiet er der ingen pårørende at underrette, men den 63-åriges sag er nu videregivet til de sociale myndigheder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere