Søger fortsat kamera i sag om dobbeltdrab

Fyns Politi søger fortsat efter den dræbte Bjarne Johansens Nikon-kamera

Heidi Nielsen og Bjarne Johansen blev dræbt med 18 skud fra en maskinpistol.
Heidi Nielsen og Bjarne Johansen blev dræbt med 18 skud fra en maskinpistol.

Fyns Politi søger fortsat efter det digitale Nikon-kamera af typen NIKON D5000, som kirurg Bjarne Johansen angiveligt havde om halsen, da han sammen med sin hustru Heidi Nielsen den 13. april i Tusindårsskoven i Odense, blev mejet ned med 18 skud fra en maskinpistol.

Læs også: Kameraforhandlere spioner i drabssag

Bjarne Johansen var ivrig amatørfotograf og kan være blevet dræbt, fordi han fotograferede en kriminel handling eller en person, der ikke ønskede at blive fotograferet.

Det efterlyste Nikon-kamera er ifølge politiet forsynet med et 55x200 milimeter objektiv. (Artiklen fortsætter under billedet)

Vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi har tidligere betegnet det som 'sandsynligt', at Bjarne Johansen havde kameraet med sig, og at han kan have fotograferet en mand med en maskinpistol i skoven, som så har reageret ved at meje ægteparret ned.

Vi leder stadig
Den varetægtsfængslede 37-årige Per Henrik Halslev, der er mistænkt for dobbeltdrabet, skal i dagene efter blodbadet i Tusindårsskoven have forsøgt at omsætte et kamera i misbrugsmiljøet. Om der har været tale om Bjarne Johansens vides dog ikke med sikkerhed.

- Vi har ikke fundet Bjarne Johansens kamera endnu og vil fortsat meget gerne have hjælp fra offentligheden, hvis nogen kender noget til det kamera eller eventuelt er blevet tilbudt at købe kameraet, siger politiinspektør Benny Linde Larsen til ekstrabladet.dk.

Fængsling forlænges
Per Henrik Halslev har hidtil nægtet sig skyldig, men har derudover ikke ønsket at udtale sig til politiet.

Læs også: Her er Pers dobbeltliv

Han har hidtil siddet varetægtsfængslet i fire uger i isolation, og står det til politiet vil Halslevs varetægtsfængsling blive forlænget ved et retsmøde i morgen i Retten i Odense.

- Jeg kan ikke gå i detaljer med, hvad der vil blive fremlagt i retten, men vi har selvfølgelig fortsat efterforskningen i hele den forløbne periode og vil præsentere retten for et samlet materiale, der godtgør, at vi vil kræve varetægtsfængslingen forlænget, siger Benny Vinde Larsen til ekstrabladet.dk.

Læs også: Moster til drabssigtet: Han kunne aldrig gøre det

Politiadvokat Henrik Møller bekræfter, at man sigter på en forlængelse.

- Jeg går i retten med det krav, at varetægtsfængslingen skal forlængedes med yderligere fire uger. Hvorvidt han fortsat skal være isolationsfængslet er til overvejelse, siger Henrik Møller til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere