Mand overlevede voldsom ulykke

Slynget ud gennem forruden på motorvejen

ekstrabladet.dk's udsendte betegner det som et mirakel, at den 43-årige mand overlevede ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)
ekstrabladet.dk's udsendte betegner det som et mirakel, at den 43-årige mand overlevede ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)

En 43-årig mand overlevede i nat en meget voldsom soloulykke på Helsingørmotorvejen i retning mod København.

Manden, der var alene i en større varevogn, kørte galt lige efter frakørsel 7 Fredensborg Kongevej.

- Hvad der er årsagen til ulykken ved vi ikke, men bilen igennem autoværnet og havnede til højre for rabatten, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen, til ekstrabladet.dk.

Politiet blev alarmeret klokken 03.23.

Da politi og ambulance nåede frem, var manden ved bevidsthed.

Slynget ud gennem forruden
- Han var tilsyneladende blevet slynget ud gennem forruden under ulykken og lå midt på kørebanen og klagede over smerter i ryggen. Han var ved bevidsthed hele tiden og blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Jeg kender ikke det fulde omfang af mandens skader, siger Bruno Witting-Hansen til ekstrabladet.dk.

ekstra bladet.dk's udsendte på stedet betegner det som noget nær et mirakel, at manden har overlevet den voldsomme ulykke.

- Bilen er meget smadret og er trillet rundet flere gange og har skrællet bark af vejtræer og kommer ikke ud at køre igen. Han kunne lige så godt være død, vurderer ekstrabladet.dk's udsendte.

Der er ingen mistanke om, at den 43-årige var påvirket af alkohol eller stoffer, da han kørte galt.'

Varebilen var fyldt med ætsende materialer til at afrense graffiti, og folkene der rydde op efter ulykken var iført iltflasker og beskyttelsesdragter for at undgå at komme i nærkontakt med de kradsbørstige kemikaler.

1 af 2 Oprydningsholdet efter ulykken var iført iltflasker og sikkerhedsdragter. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 ekstrabladet.dk's udsendte betegner det som et mirakel, at den 43-årige mand overlevede ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere