Brønderslev-demo stoppet efter politianmeldelse

Brønderslev kommune har politianmeldt personerne bag en gruppe på facebook, der har opfordret til en demonstration for Inge Gorm Andersens afgang

Facebookgruppen 'Vi kræver afgang af Inge Gorm Andersen' har nu stoppet opfordringen til demonstration mod sagsbehandleren. (Foto fra facebook)
Facebookgruppen 'Vi kræver afgang af Inge Gorm Andersen' har nu stoppet opfordringen til demonstration mod sagsbehandleren. (Foto fra facebook)

Vreden og harmen mod Brønderslev kommune eskalerede torsdag, da en gruppe på facebook opfordrede til en demonstration mod sagsbehandler, Inge Gorm Andersen, der er kommet i kraftig modvind efter sin medvirken i DR1 dokumentaren 'Børnene fra Brønderslev'.

Borgmester, Lene Hansen, og kommunaldirektør, Søren Steensen, reagerede i dag ved at politianmelde personerne bag gruppen til politiet og efterfølgende orientere medarbejderne i Brønderslev Kommune om den seneste udvikling.

- Det er meget ubehageligt og forfærdeligt at få sådanne tanker. Jeg forstår folks vrede, men det er urimeligt, at en folkedomstol skal bestemme, hvem der er ansat i Brønderslev, siger borgmester Lene Hansen til ekstrabladet.dk.

Facebookgruppen hedder 'Vi kræver afgang af Inge Gorm Andersen'.

Læs også: Lod sig snyde af Brønderslev-far: Socialrådgiver forfremmet

Tidligere på dagen opfordrede personer i gruppen til men da bt.dk tjekker gruppens facebookside, har den fjernet kommentarene, som opfordrer til demonstration til en demonstration for Inge Gorm Andersens afgang på næste torsdag i Brønderslev, men efter politianmeldelsen er opfordringen nu fjernet fra facebook-gruppen.

Demonstrationsplanerne var dog så konkrete, at en person skrev demonstrationsruten fra banegården.

- Herfra går vi i samlet flok med Bannere og megafon ned til Rådhuset i Brønderslev, hvor vi stiller os op, og kræver Inge Gorm Andersens afsked. Vores mål er ganske enkelt. Vi vil rigtig gerne at hun selv står frem foran os, og meddeler, at hun... siger sin stilling op, skrev personen i gruppen.

På dagens informationsmøde i Brønderslev kommunen blev medarbejderne orienteret om gruppen og den måske forestående demonstration.

- Der var en noget trykket stemning. Vi har normalt et godt sammenhold, og Inge Gorm Andersen har også fået en god opbaking fra sine kolleger, siger borgmester Lene Hansen.

Hvis demonstrationen alligevel bliver gennemført oplyser Lene Hansen, at kommunene har rettet henvendelse til Nordjyllands Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere