Byretten strammer sikkerheden efter flugt

Efter dagens dramatiske fangeflugt fra Københavns Byret, vil byretten stramme op på sikkerheden. Der skal muligvis plexiglas i vinduerne

Den 21-årige tog et hovedspring ud gennem det lukkede vindue fra retten på første sal. Han landede på taget af en bil, der virkede som 'springpude', så han kunne løbe derfra.(Foto: Kristian Linnemann)
Den 21-årige tog et hovedspring ud gennem det lukkede vindue fra retten på første sal. Han landede på taget af en bil, der virkede som 'springpude', så han kunne løbe derfra.(Foto: Kristian Linnemann)

I Københavns dommervagt på Politigården består vinduerne til retslokalet af hærdet plexiglas, så de anholdte ikke kan kaste sig gennem ruderne.

Nu overvejer Københavns Byret, om vinduerne i visse retslokaler på Nytorv også skal skiftes ud med plexiglas efter dagens dramatiske fangeflugt.

Her tog den 21-årige sexdømte Louai Mohammad Seria et hovedspring ud gennem et lukket vindue, så glasskårene fløj rundt i retslokalet, landede på taget af en bil og stak af i løb gennem porten til Nytorv.

Læs også: sex-gal bag tremmer på ubestemt tid

- Det kan meget vel være, at vi skal have plexiglas i vinduerne lige som i dommervagten. En tiltalt skal naturligvis ikke kunne flygte på denne måde, men jeg kan heller ikke mindes, at det er sket før, siger byrettens præsident Søren Axelsen til ekstrabladet.dk.

Et udvalg er i fuld gang med at se på sikkerheden i Københavns Byret:

- Vi vil gerne bevare åbenheden, men samtidig have nogle diskrete sikkerhedsforanstaltninger. Dagens episode indgår naturligvis i de overvejelser, siger Søren Axelsen.

Byrettens præsident mener, at det er vigtigt for tilliden til domstolene, at retterne ikke omdannes til 'Fort Knox' med en omfattende sikkerhed.

- Men der er visse typer af sager, hvor sikkerheden er nødvendig. Det er politiet og kriminalforsorgen, der skønner, hvilken bevogtning der skal være af de tiltale, siger Søren Axelsen.

Læs også: sexgalning flygtede fra retten

Dagens fangeflugt skete fra den nyrenoverede nævningesag i Københavns Byret, som der er brugt store summer på at indrette, blandt andet med kunst på væggene.

Retssalen bruges til større sager og har netop dannet rammen om sagen mod bombemanden Lors Doukaev, der fik 12 års fængsel for forsøg på terror.

Men de gammeldags dobbelte sprossede vinduer i retssal 60 er kun forsynet med almindeligt vinduesglas. Som dagens fangeflugt viser, kan en fange tage et hovedspring gennem vinduerne. Men en desperat tiltalt kan også blot slå et vindue i stykker og bruge et stort glasskår som våben.

- Vi regner med at sikkerhedsudvalget er færdig med arbejdet til september, siger Søren Axelsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere