Sex-galning kendt skyldig

En 21-årig mand kræves idømt forvaring for sex-overfald begået, mens han var prøveløsladt fra en tidligere dom for sexovergreb

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): En 21-årig mand er netop kendt skyldig i forsøg på voldtægt og anden kønslig omgængelse end samleje mod to unge kvinder. Den ene kvinde har fortalt, hvordan han overfaldt hende i området omkring Robert Jacobsens Vej på Amager og tvang hende til at give ham et blowjob - fuldstændig ligeglad med, om hun blev kvalt og døde. Han er desuden kendt skyldig i røveri mod kvinden, umiddelbart før han overfaldt hende.

Den tiltalte har nægtet sig skyldig i alle anklager, men retten vurderer i kendelsen, at hans forklaring er utroværdig, mens begge hans ofre har givet sikre og troværdige forklaringer.

Det er ikke første gang, at den unge mand er blevet kendt skyldig i seksuelle overgreb. Allerede i 2007 som 17-årig blev han idømt fem års fængsel for en stribe sexoverfald på kvinder, der slikkede sol i kabinerne i Consul Solcenter i Roskilde. Men efter tre år bag tremmer blev den nu 21-årige sexforbryder prøveløsladt - og efterfølgende tiltalt for de to nye sexoverfald på unge kvinder.

Anklageren Anne Birgitte Stürup kræver den unge mand idømt forvaring, hvilket er i overensstemmelse med Retslægerådets indstilling, hvor de udtaler, at han vurderes til at udgøre 'så væsentlig fare at anvendelse af forvaring synes påkrævet'.

'Han er farlig'
Anlageren sagde under sin procedure for strafudmålingen, at hans forbrydelser er båret af hans drifter, og når han vil have sex, så vil han have sex - selvom det er en vildtfremmed kvinde, han kaster sin lyst på.

- Han kan simpelthen ikke styre sin drifter, og det er det, der gør, at han er farlig, sagde hun.

Forsvareren Rolf Gregersen mente til gengæld, at det ville være mere passende med en dom på tre et halvt års fængsel.

- Og hvis nævningene mener, at det er for lidt, så fire, fire et halvt eller fem år. Men ikke forvaring, sagde han.

Der falder endelig dom i sagen kl. 14.

Dermed bliver der også sat punktum for sagens to ofre.

Truet til oralsex
En 26-årig kvinde fra Amager var meget påvirket, da hun afgav forklaring i retten i går. Med tårer i øjnene fortalte hun, at sex-galningen overfaldt hende bagfra og truede med at stikke hende ned, hvis hun ikke gav ham et blowjob.

Sexoverfaldet var så voldsomt, at kvinden følte, hun var ved at blive kvalt, og det fik hende efterfølgende til at simulere en form for anfald.

- Så tænkte jeg, at han måske syntes, jeg var ulækker. Men han sagde bare iskoldt, at han var fuldstændig ligeglad med, om jeg blev kvalt og døde, forklarede den 26-årige stærkt mærkede kvinde fra vidnestolen.

Den 21-årige gerningsmand blev anholdt efter at være blevet genkendt på overvågningsbilleder fra metroen. Udover overfaldet på Amager, stod han i dag også tiltalt for et lignende overfald på en kvinde fra Haslev. Begge sexoverfald fandt sted under hans prøveløsladelse, da han i 2007 blev idømt fem års fængsel for tre brutale sexoverfald på kvinder, der tog sol i et solcenter i Roskilde.

Med sin tidligere dom blev han også idømt sexologisk behandling. I dag kræver anklager Anne Birgitte Stürup manden dømt til forvaring, hvilket kun er for særligt farlige fanger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere