Mishandlet lig var ikke dansk

Det er formentligt liget af en tysk mand, der i fredags skyllede op på stranden med håndjern på. Politiet formoder der er tale om selvmord

Svensk politi er efterhånden ved at have identificeret liget af den mand, der i fredags skyllede op på stranden ved den svenske kyst Dödvigen. Liget, der blev fundet af en kvinde, havde adskillige skader og havde håndjern om hænderne.

I første omgang blev der spekuleret i, om manden var dansk, men nu formoder politiet ved Västra Götalands Polis, at der er tale om en tysk mand i 40'erne.

- Vi har ikke endeligt fået identificeret ham, men ud fra forskellige oplysninger og omstændiger samt et foto, er vi næsten sikre på, at vi har identificeret personen. Vi mener, der er tale om en tysk mand, som tog færgen fra Kiel til Oslo. Tidsmæssigt passer det også med, at liget kan være slået mod klipperne ved den svenske kyst, forklarer kriminalkommissær Thor Haraldson fra det svenske politi.

Efter at have kontaktet på dansk, norsk og tysk politi meldte politiet i Kiel, at der for nylig var en 40-årig mand, der var blevet meldt savnet. Svensk politi formoder nu - efter samarbejde med politiet i Kiel - at manden har begået selvmord ved at springe ud over rælingen i løbet af natten.

- Det er ikke usædvanligt, at folk der ønsker at tage livet af sig selv, bruger de metoder. I denne sag har vi nogle indikationer på, at det er det, der er sket, men jeg vil ikke gå i detaljer med det, siger Thor Haraldson.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere