Trak tænder ud på spillemakker

Spillegæld fik formentlig en ung mand til at udøve tortur mod 61-årig i den københavnske bydel Valby - waterboarding og tandudtrækning blandt sigtelserne

En ung mand er anholdt og varetægtsfængslet for at udsætte en mand i Valby for en næsten uendelig række af grusomheder.

Det oplyser vagtlederen på den københavnske Station City over for ekstrabladet.dk.

Den 20-årige mand, som er fra Valby, blev anholdt i går, søndag.

Han blev mandag fremstillet i et grundlovsforhør på Frederiksberg sigtet for en næsten ufattelig lang række overgreb mod en 61-årig mand.

Udsat for waterboarding
Mishandlingen er tilsyneladende stået på flere gange hen over foråret. Den 61-årige har ifølge Ritzau blandt andet forklaret, at den 20-årige trak to tænder ud i overmunden på ham med en tang.

Ifølge politiets sigtelse har den anholdte også forsøgt at stikke et kosteskaft op i endetarmen på sit offer.

Samtidig skulle han have udsat den ældre mand for såkaldt waterboarding, hvor man ligger med et viskestykker over munden, mens der bliver hældt vand på ansigtet for at simulere en drukning.

Flere gange på hospital
Den 20-årige skulle desuden have lagt manden i håndjern og brændt ham flere gange med en lighter, sparket ham i ribbenene og slået ham over hånden med en ratlås.

Efterforskningen har også vist, at den nu anholdte skulle have forsøgt at klippe fingre af sit offer med en tang og brændt ham med en opvarmet franskbrødskniv.

Den 61-årige har flere gange måtte på hospitalet til behandling for sine skader.

Gæld fra privat pokerspil
Han har over for politiet forklaret, at mishandlingen opstod, fordi han skyldte den 20-årige penge for privat pokerspil. Men den 20-årige nægter at kende noget til sagen.

Dommeren valgte alligevel at varetægtsfængsle den 20-årige i 4 uger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere