Ni år for drabsforsøg på Sandberg

21-årig mand fik skærpet sin straf for drabsforsøget mod HA-rockeren Brian Sandberg på Joe & The Juice i København

Gerningsmanden skyder her iind på den fyldte juicebar. Heldigvis kom ingen alvorlig tilskade. (Politifoto)
Gerningsmanden skyder her iind på den fyldte juicebar. Heldigvis kom ingen alvorlig tilskade. (Politifoto)

Den 21-årige Dean Rehman skal ni år i fængsel for drabsforsøget mod Hells Angels rockeren Brian Sandberg.

Landsretten skærper dermed byrettens dom med et halvt års fængsel.

Dommen lyder på ni års fængsel for selve drabsforsøget plus et halvt års fængsel i en såkaldt tillægsstraf, som stammer fra anden kriminalitet.

Skyderiet på Joe & The Juice i det indre København skete den 29. januar 2009.

Brian Sandberg slap fra attentatforsøget med overfladiske skrammer fra den knuste butiksrude.

Politiet har tidligere oplyst, at motivet bag skyderiet var et opgør mellem Hells Angels og den såkaldte Sjælørbande, som Dean Rehman er medlem af.

Ud over drabsforsøget på juicebaren blev Sandberg beskudt i oktober 2009, da han opholdt sig på restaurant Sticks & Sushi på Strandvejen i Hellerup nord for København.

I øjeblikket er Brian Sandberg selv under anklage i en sag om en stribe drabsforsøg. Sandberg har angiveligt givet ordre til flere drab, som dog alle mislykkedes. Der falder dom i den sag til efteråret.

1 af 2 Brian Sandberg er i øjeblikket selv tiltalt for drabsforsøg.
2 af 2 Gerningsmanden skyder her iind på den fyldte juicebar. Heldigvis kom ingen alvorlig tilskade. (Politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere