Affære med underordnet

Strauss-Kahn har før været på lagnerne med andre kvinder end sin hustru

Strauss-Kahns tilsyneladende meget tilgivende kone, Anne Sinclair. Med sin datter Camille under armen. (Foto: AP)
Strauss-Kahns tilsyneladende meget tilgivende kone, Anne Sinclair. Med sin datter Camille under armen. (Foto: AP)

Desværre for Dominique Strauss-Kahn er det ikke første gang, han kommer i mediernes søgelys for sin sexlyst. I 2008 havde han en affære med en ungarsk økonom, der var hans underordnede i banken.

Selv om han var hende utro, blev han dengang støttet af sin kone, den rige og meget respekterede franske nyhedsjournalist Anne Sinclair – og hun støtter ham stadig, selv om han nu er involveret i en ny sexsag.

– For mit vedkommende, så er det engangsknald lagt bag os. Alle ved, at den her slags ting kan ske for ethvert par, skriver hun på sin blog.

Store konsekvenser
Men selv om konen har tilgivet ham, så har sexsagen haft store konsekvenser for Strauss-Kahn. Han har været nødt til at trække sig fra sin direktørstilling i Den Internationale Valutafond.

Derudover var det ventet, at Strauss-Kahn ville stille op til det franske præsidentvalg for Socialistpartiet, hvor meningsmålinger indikerede, at han ville vippe den nuværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, af pinden.

Selv om meningsmålinger tyder på, at franskmændene mener, det er et komplot, vurderer iagttagere, at Strauss-Kahn er en færdig mand i fransk politik.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere