Skandaløs U14-kamp: Stiv træner ført væk af politiet

En drengefodboldkamp mellem Solrød og Værløse endte skandaløst, da den ene træner blev ført væk af politiet. Han var stangstiv og aggressiv

Det endte helt galt, da Solrød FC's U14-drengehold søndag tog imod Værløse BK's ditto.

Værløses 35-årige træner var nemlig mødt op med en ordentlig kæp i øret, og han var så aggressiv og truende, at han hurtigt fik det røde kort af dommeren.

Men det stoppede ikke træneren, som fortsatte med at opføre sig så truende, at kampen måtte afbrydes efter 34 minutters spil og politiet tilkaldes for at eskortere manden væk fra området.

Spiller brækkede armen
Oven i al balladen brækkede en af Solrød-drengene armen i kampens hede. Kampens resultat skal nu afgøres af fodboldforbundet SBU, skriver sn.dk.

Formanden for Værløse BK, Heino Gulliksen, ønsker ikke at udtale sig om sagen, da han ikke kender til detaljerne.

- Jeg har hverken snakket med træneren eller de forældre, som var til stede, så jeg ved ikke noget, siger han til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere