Festivalgæst ville betale med falske penge

En 21-årig mand kræves fængslet for sit forsøg på at betale med en falsk 1000-krone-seddel på Skive Festival

En 21-årig mand bliver søndag stillet for en dommer i Viborg med krav om fængsling for falske penge.

Ifølge sigtelsen forsøgte manden i nat at betale med en falsk 1000-krone-seddel på Skive Festival.

- Sedlen var tæt på vellignende, men havde nogle svage lyserøde streger, forklarer vagtchef Jens Claumarch i Sydøstjyllands Politi.

Det viste sig, at der tidligere var blevet betalt med en lignende falsk seddel med samme løbenummer på festivalen.

- Det tyder jo på, at der er flere eksemplarer. Manden har forklaret, at han fik sedlen af en kammerat, fortæller vagtchefen.

- Nu skal vi finde ud af, om der er betalt med falske sedler andre steder, hvilken computer de er lavet på, og om der har været flere om det, siger Jens Claumarch.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere