Voldsmand smagte egen medicin

En 43-årig mand er indlagt med hovedlæsioner, efter han i aftes truede flere med en kniv og selv blev slået med et jernrør

Skænderiet skete på Grundvigsvej i Viby syd for Aarhus. (maps.google.com)
Skænderiet skete på Grundvigsvej i Viby syd for Aarhus. (maps.google.com)

En 43-årig mand er indlagt på hospitalet med voldsomme hovedlæsioner efter et voldsomt overfald i Viby syd for Aarhus i aftes.

- Den 43-årige opsøger et par personer i en lejlighed på Grundtvigsvej i Viby. Han har taget en kniv med, som han bruger til at true personerne i lejligheden. Én af personerne, en 27-årig mand, tager så et jernrør, som han slår den 43-årige med flere gange, siger den vagthavende ved Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Det var angiveligt et spørgsmål om penge, der udviklede sig til det voldelige overfald.

- Jeg kan fortælle, at der er tale om flere slag med et jernrør. Den 43-årige har mange hovedlæsioner, og at han nok skal være på hospitalet i længere tid. Men han er uden for livsfare.

Både offer og gerningsmand er i forvejen kendt af politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere