Værtshus røvet i Børkop

Ubevæbnet gerningsmand bandt servitrice og stak af med pengene

En ung mand slap lørdag aften af sted med et ukendt pengebeløb fra en beværtning i Børkop mellem Vejle og Fredericia.

Manden gik uden bevæbning ind på bodegaen Thyras Kilde, som var tom for gæster. Han førte stedets servitrice, som var alene på arbejde, ud i baglokalet, hvor han bandt hendes fødder sammen.

Herefter stak røveren af med indholdet af værtshusets kasse.

Røveren var ikke maskeret, da han trådte ind på bodegaen, men han trak siden en elefanthue over hovedet.

Gerningsmanden beskrives som 25-30 år, 180 centimeter høj og tynd. Han har mørkt hår, som er karseklippet i siderne og længere på toppen.

Han har en spydpiercing i det ene øjenbryn og var iført joggingbukser og hvide handsker.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere