Anholdt efter overfald på svigerfar

Er afbrudt kærlighedsforhold var i aftes baggrunden for et voldsomt overfald på en 46-årig mand

En 23-årig mand bliver i løbet af i dag fremstillet i grundlovsforhør, efter han i aftes overfaldt sin tidligere svigerfar i en lejlighed i Østbyen i Randers. Det oplyser den vagthavende ved Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

- Det er ikke noget tilfældigt overfald. Det handler om, at to mennesker havde afbrudt deres forhold, og da opsøger den 23-årige så sin ekskæreste. Hendes far er til stede i lejligheden, og det er ham, der er ofret, siger den vagthavende.

Den 46-årige blev, ifølge politiet, overfaldet med adskillige slag og efterfølgende spark, hvilket resulterede i brud på blandt andet næsen. Han blev efter overfaldet bragt på hospitalet.

- Det sidste jeg ved er, at han var indlagt på hospitalet, lyder meldingen fra Østjyllands Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere