Kvinde dræbt i Niagara Falls

En kvinde blev onsdag skyllet ud over kanten af det enorme vandfald Niagara Falls. Hendes liv stod ikke til at redde

Ulykken skete på det sted, hvor vandfaldet er højest - kvinden faldt i døden fra mere end 50 meters højde. (Foto: AP)
Ulykken skete på det sted, hvor vandfaldet er højest - kvinden faldt i døden fra mere end 50 meters højde. (Foto: AP)

En kvinde i 30'erne blev tirsdag aften, amerikansk tid, dræbt, da hun blev skyllet ud over kanten af Nordamerikas mest kraftfulde vandfald, turistmagneten Niagara Falls.

Ulykken skete i den højeste del af vandfaldet, Horseshoe Falls, hvor kvinden faldt mere end 50 meter ned.

Ifølge øjenvidner var hun i live, da hun blev skyllet ud over kanten, men hendes liv stod ikke til at redde efter det dybe fald.

Det er endnu uvist, hvordan hun endte i vandet, men myndighederne har udelukket, at der skulle ligge en forbrydelse bag, skriver CNN.

Niagara Falls ligger på grænsen mellem USA og Canada. Dødsulykken skete på den canadiske side af grænsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere