Kloakdæksler sprang op i regnen

Kraftigt regnvejr i København fik kloakdæksler til at springe op. Politiet advarer bilisterne

Den kraftige regn i hovedstadsområdet her til aften har fået en del kloakdæksler til at springe op.

Derfor advarer politiet bilisterne om at køre forsigtigt.

Københavns politi fik ved 17-tiden flere end 10 anmeldelser om manglende kloakdæksler. Det er primært i Sundbyområdet og indre by omkring havnen.

Københavns Kommune er bedt om hurtigst muligt, at få lagt kloakdækslerne på plads, oplyser den centrale vagtleder på Politigården Søren Wiborg.

Politiet forventer ikke, at porblemet forværres, fordi den kraftige regn nu er aftaget.