Gammel gris viste sit lem frem

57-årig kvinde blev udsat for blotter, da hun var ude at handle

En gammel gris og hans nøgne lem var nok ikke lige det, der stod på huskesedlen, da en kvinde kørte ud for at handle i Dagli' Brugsen i Millinge på Fyn.

Men det var præcis hvad hun fik.

Manden stod længet op ad en mur, og da kvinden, 57, kom ud på parkeringspladsen efter at have købt ind, blottede han sit lem over for hende, skriver fyens.dk.

Hun blev så forskrækket, at hun gik tilbage i butikken, men fortrød og kørte i stedet hjem. Her ringede hun både til brugsuddeleren og til politiet.

Blotteren - en mand på cirka 60 år - er stadig på fri fod.

Ifølge signalementet er han 175-180 centimeter høj, slank med tyndt kortklippet, gråligt hår og havde mørkt tøj på.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har set noget til manden - både med og uden tøj.