Brønderslev-mor ville være dagplejer

Mor og far skyder skylden på hinanden i retssag om vanrøgt og mishandling af børn

Moderen i sagen om mishandling og vanrøgt fik i går en times overvåget samværd med sine børn, og der blev uddelt masser af kys og kram. Læs reportagen om det i Ekstra Bladet i dag (Foto: René Scütze)
Moderen i sagen om mishandling og vanrøgt fik i går en times overvåget samværd med sine børn, og der blev uddelt masser af kys og kram. Læs reportagen om det i Ekstra Bladet i dag (Foto: René Scütze)

Den tiltalte far i Brønderslev-sagen har indledt sin forklaring i Retten i Hjørring her til morgen.

Forældrene står sammen tiltalt for vanrøgt og vold mod de i alt ti børn, ligesom faren alene er tiltalt for voldtægt og forskellige seksuelle krænkelser af sin egen biologiske datter og konens datter fra et tidligere forhold.

Fra starten er det tydeligt, at forældrene skyder skylden på hinanden både i forhold til, hvem der slog børnene, og hvem der var skyld i, at hjemmet var uegnet som menneskebolig.

Brønderslev-faren bedyrer, at han arbejdede rigtig meget som lastbilchauffør, men hans kone gad ikke at rydde op, så når han kom hjem, ryddede han op, fjernede brugte bleer fra stuebordet, ligesom det også var ham, der ville spørge kommunen, om de kunne få noget rengøringshjælp til at komme til bunds i skidtet. Men konen T. ikke ville have noget med kommunen at gøre.

Hun kigger ikke et sekund på sin tidligere mand i retten, men sidder hele tiden med hånden på kinden og kigger den anden vej.

Var hun en god kone?
- Var T. en god kone? spørger anklageren Michael Møller Hansen.

- T. er meget kær og stille og rolig. Men hun er tyve gange værre end en tikkende bombe, når hun var i det hjørne, fortæller den 41-årige far.

Moren har givet præcis samme beskrivelse af faren, da hun afgav forklaring for to uger siden, hvor hun blandt andet også forklarede, at hun på et tidspunkt overraskede faren nede mellem benene på sin biologiske datter.

- Hvorfor tror du, at T. sidder her og fortæller de ting om dig her i retten?, spørger anklageren.

- Jeg har en mistanke til, at hun prøver at køre bolden over på mig om ting, jeg ikke har gjort. T. er måske blevet sur, fordi jeg nu er blevet anklaget for alle de ting, siger faren - formentlig med særlig henvisning til de seksuelle overgreb mod T.'s datter, som hun har fra et tidligere forhold.

Den ekstremt tynde og ranglede mand er iklædt cowboybukser, der er rynkede sammen i livet af et bælte med skriften 'Bjørn Borg', en hvid polo t-shirt, sorte strømper og sorte gummisko. Han svarer beredvilligt på spørgsmålene.

Han fortæller, at det var konen, der gerne ville have 11-12 børn.

- Da hun var gravid, var hun meget glad over det, og nå ja, så måtte man tage det med. Hun gik og sagde til min storebor, at vi skulle have et helt fodboldhold. Hun ville selv være dagplejemor. Jeg var jo meget på sukkerfabrikken. Jeg kørte treholdsskift, fortæller han.

- Hvad med børnene. Lugtede de dårligt?, spørger anklageren.

- Nogle gange. Jeg vil skyde på en gang om uge, svarer han.

Faren forklarer, at han er sådan en, der helst vil undgå ballade, der aldrig har skældt børnene ud eller slået dem, mens T. var den, der var jaloux og kunne finde på at slå børnene. Blandt andet en gang, hvor to af drengene var oppe og slås, hvor T. slog den ene.

- Så det endte med, at hun ikke kunne bruge hånden bagefter, fortæller han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere