Drømmer om en dagligdag med børnene

Den tragiske Brønderslevsag om vanrøgt, vold og seksuelt misbrug af en børneflok på ni fortsætter i retten i dag

Foto: Rene Schutze
Foto: Rene Schutze

Moren i den groteske Brønderslev-sag drømmer om et almindeligt liv med sine ni børn.

Men den ydmyge drøm står i skarp kontrast til de anklager, som hun står tiltalt for i Retten i Hjørring, hvor sagen mod moren og faren i den såkaldte Brønderslev-sag fortsætter i dag med afhøring af faren. Moren blev afhørt i forrige uge.

KUN I EKSTRA BLADET: BØRNENE PÅ BESØG HOS MODEREN. Køb eBladet her

Læs også: Datter var spærret inde i udhus

Hun står tiltalt for grov vanrøgt af sine børn, der ifølge anklagemyndigheden levede i uhumske hjem, hvor de sjældent kom i bad, af og til måtte gå sultne i seng, og hvor de blev sendt i skole i tøj, der var enten for stort eller småt og så ildelugtende, at de andre børn og voksne tog afstød af det.

Tragedie på tragedie i Brønderslevmorens liv

Hun har desuden, ifølge anklageskriftet, i flere tilfælde stiltiende set til, mens faren udsatte børnene i alderen et til tyve år for de værst tænkelige ydmygelser, ligesom hun også selv har uddelt nogle slag.

Ingen kontakt
Men moren har regelmæssigt haft kontakt med sine børn, mens hun har siddet varetægtsfængslet. og uden at tale om sagen. Og derfor lever drømmen stadig.

- Hun ønsker at få det her overstået og få en dagligdag med børnene, hvis det kan lade sig gøre. Ikke sammen med H. (faren). Jeg har fået det indtryk fra hende, at det aldrig nogensinde bliver de to igen, siger kvindens forsvarer, Henrik Garlik til ekstrabladet.dk.

Læs også: Ældste Brønderslev-søn ønsker, at mor slipper for straf

Moren og faren har siddet adskilt i retten med en forsvarer imellem sig, og de har ikke sagt to ord til hinanden eller vekslet et eneste blik. Særligt under morens forklaring om, hvordan hun angiveligt også har været udsat for vold og seksuelle forulempelser af sin mand, har hun haft svært ved at snakke med manden siddende få meter fra sig.

- Hun har følt det meget ubehageligt. Det har været et chok for hende, at han er blevet tiltalt for misbrug af hendes datter, siger Henrik Garlik.

Børnene besøger mor
Senere i dag skal farens 21-årige datter, som han har med en anden kvinde, efter planen afgive forklaring. De næste retsdage følger afhøringer af de andre børn. De fleste optaget på dvd.

Ifølge forsvareren er moren dog ikke bekymret ved udsigten til at høre børnenes versioner af det, der foregik i familien.

- Hun tror på, at de ikke vil fortælle noget, der kan belaste hende. Hun har haft besøg af dem for få dage siden. De taler selvfølgelig ikkke om sagen, men hun er ikke bange for, at de skal sige noget imod hende, siger forsvareren.

KUN I EKSTRA BLADET: BØRNENE PÅ BESØG HOS MODEREN. Køb eBladet her

Han gør meget ud af at sige, at han synes, det er vigtigt at få skilt moren og farens anklagepunkter fra hinanden. Moren er tiltalt for vanrøgt og for medvirken eller en slags stiltiende samtykke til den vold, og de ydmygelser, som faren angiveligt har udsat sin egen biologiske datter og de andre børn for. Faren er desuden tiltalt for blandt andet voldtægt af sin biologiske datter og konens datter.

Forsvarer Henrik Garlik vil i sin procedure, når den tid kommer, kredse meget om medvirken-problematikken.

- Det har påvirket hende meget, at hun lige pludselig har siddet varetægtsfængslet så længe. Hvis man inde i sit eget hoved ikke mener, at man har skadet sine børn, kan man så blive dømt for det? Der er den her medvirken-problematik med råd, dåd og tilskyndelse - og har hun ikke grebet tilstrækkeligt ind eller ej, siger Henrik Garlik om de ting, soom nævninge blandt andet skal vurdere, når der skal falde dom i sagen.

Der bliver dog efter planen først afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet 1. juni.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag. Køb eBladet her

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere