Intet spor af forsvunden sejler

Trods intens eftersøgning er der intet spor af en 71-årig mand, hvis sejlbåd er fundet drivende ved Endelave

Trods en intens eftersøgning med redningshelikoptere og flere skibe, var der onsdag aften fortsat intet spor af en 71-årig sejler, som man frygter er faldet over bord fra sin sejlbåd.

Det var fra færgen Endelave, at der onsdag eftermiddag blev slået alarm, da man så en tom sejlbåd drive rundt med sejlene sat, oplyser Søværnets Operative Kommando.

Båden blev fundet omkring tre kilometer nordvest for Endelave By.

Den 71-årige, der til daglig boede i sin båd i Horsens Havn, sejlede fra Tunø tirsdag eftermiddag klokken 16.30.

- Vi har fået at vide, at han ville til Langeland i weekenden, siger vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ved du noget? Så send en sms/mms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.