TV: Kender du denne bankrøver?

Se overvågningsoptagelserne fra et bankrøveri begået tirsdag eftermiddag på Amager

Gerningsmanden ved et bankrøveri på Amager tirsdag er stadig på fri fod. Københavns politi beder offentligheden om hjælp. (Foto: Overvågningsbillede)
Gerningsmanden ved et bankrøveri på Amager tirsdag er stadig på fri fod. Københavns politi beder offentligheden om hjælp. (Foto: Overvågningsbillede)

Politiet beder offentligheden om hjælp i forbindelse med et væbnet bankrøveri begået mod en Danske Bank-filial på Amager tirsdag eftermiddag.

Her truede bankrøveren personalet med en pistol. De udleverede penge til gerningsmanden, der efterfølgende flygtede på cykel via Smyrnavej i retning mod Amagerbrogade.

Manden beskrives som afrikaner, cirka 20-25 år, 180-185 centimeter høj, spinkel af bygning. Han havde et markeret ansigt med en lille næse.

Han var iført beige hættetrøje med lynlås samt to snore til at lukke hætten med og beige lærredsbukser samt hvide kondisko.

Hvis du har set noget i forbindelse med bankrøveriet eller har oplysninger i sagen, kan du henvende dig til Københavns politi telefonnummer: 33 14 14 48.

I indslaget over artiklen kan du se overvågningsoptagelser fra banken!