Han ville sprænge en bombe i Danmark

Den etbenede bombemand Lors Doukaev bliver nu tiltalt for terrorforsøg mod Jyllands-Posten i Viby eller andet sted i Danmark eller i udlandet

Lors Doukaev bliver nu tiltalt for terrorforsøg mod Danmark. (Politifoto)
Lors Doukaev bliver nu tiltalt for terrorforsøg mod Danmark. (Politifoto)

Den 25-årige Lors Doukaev, der sidste år blev anholdt efter et mislykket brevbombe gik af i utide på Hotel Jørgensen i København, bliver nu tiltalt for terrorforsøg mod Jyllands-Posten.

Anklageskriftet mod den tjetjenskfødte men belgisk-boende bombemand er nu endelig færdiggjort. Her fremgår det, at den dengang 24-årige Lors er tiltalt for ' bl.a. ved anvendelse af sprængstoffet TATP fremstillede en bombe med henblik på at bringe den til sprængning hos Jyllands Posten i Viby eller en anden ikke nærmere bestemt lokalitet i Danmark eller udlandet'.

Lors Doukaev blev anholdt i Ørstedsparken efter at have forsøgt at flygte fra Hotel Jørgensen med flere skader på kroppen - særligt i ansigtet. Under sin anholdelse fandt politiet også en skarpladt pistol samt to magasiner med ialt 40 skarpe skud.

Han har siden 10. september siddet varetægtsfængslet i sagen.

Retssagen mod Lors Doukaev starter den 16. maj.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere