Holger er den nye Knut

Vi har brug for solstrålehistorier som Holgers overlevelse i den kolde, mørke skov

De 24 intense timer, hvor 3-årige Holger var forsvundet, har rørt rigtig mange danskere. Og det er formentlig, fordi det er så nemt at sætte sig ind i den rædsel og lettelse, som Holger og hans forældre har gennemlevet.

- Det er jo det klassiske mareridt. Den lille dreng i den store, mørke skov. Der er noget Brdr. Grimm og H.C. Andersen over det. Det er en rædsel, som alle mennesker kender. Den moderne version er, at børn bliver væk i Bilka, men der dukker de op ved lukketid, siger livsstilseksperten Mads Christensen.

Han har selv børn i skovbørnehave, så han kan levende sætte sig ind i forældrenes mareridt og forstå, hvorfor historien har gjort så stort indtryk.

TV: Her bliver en grædende Holger fundet

Alle frygtede og forventede, at Holger var faldet i et vandhul, eller at der var sket ham noget andet grimt. Derfor var det næsten for godt til at være sandt, at den lille Rødhætte pludselig tøffede rundt - stadig med sin jakke omvendt på som en spændetrøje.

Sociologisk sikkerhedsventil
Det havde nærmest karakter af forløsning. En journalist brød grædende sammen på live-tv, Facebook strømmede over med opdateringer, hvor folk glædede sig over de gode nyheder, og på arbejdspladserne var Holger det store samtaleemne.

Midt i en tid, der er præget af kriser og katastrofer, har vi brug for en solstrålehistorie.

Nationen: Holger fundet: Jeg kneb en tåre

- Man bliver lynhurtigt mættet. Er der hul i den reaktor eller ej? Og ham Gadaffi, er han død eller levende? Midt i al den gru og elendighed har vi brug for en nær og god opelvelse. Man kan kalde det en sociologisk sikkerhedsventil oven i al den gru. Så bliver det håndgribeligt og nært igen, siger Mads Christensen.

Livsstilseksperten mener, at Holger nu er blevet vores allesammens krammebamse.

- Han er Knut - bare i menneskelig form, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen